Se film om Tietgens Ærgrelse - hør om pladsens historie og følg håndværkernes arbejde og overvejelser mod det endelige resultat

Finansmanden C.F. Tietgen færdiggjorde i slutningen af 1800-tallet opførelsen af Marmorkirken, som var blevet påbegyndt i 1749 efter tegninger af Nicolai Eigtved. For at finansiere byggeriet af kirken opførte Tietgen etageejendommene rundt om kirken. Marmorkirken fik en anden og mere beskeden udformning end Eigtveds oprindelige projekt.

Både kirken og de omkringliggende etageejendomme er tegnet af arkitekterne Ferdinand Meldahl og Albert Jensen. Det lykkedes ikke Tietgen at opkøbe den lille række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget, som det oprindeligt var tænkt. Det ubebyggede hjørne og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for "Tietgens Ærgrelse".

Den ubebyggede grund varr ikke kun en uafsluttet del af Tietgens anlæg omkring kirken, men også en uafsluttet del af den monumentale akse som Marmorkirken sammen med Salys rytterstatue og Amalienborg palæerne udgør, og som danner centrum i Frederiksstaden. I gennem flere generationer har arkitekter prøvet kræfter med netop denne hjørnegrund. Uden held.

Hjørnet har i tidens løb bl.a. været anvendt som stenhuggeri til gravstene, automobilværksted, tankstation samt pølsevogn. 

Den tomme grund på hjørnet af St. Kongensgade/Frederiksgade blev erhvervet af Realdania Byg i 2005, og fire år senere blev byggeriet af ejendommen 'Tietgens Ærgrelse' påbegyndt. Selvom ejendommen tages i brug fra december 2010, vil bygningen først stå endelig færdig, når de sidste ydre bygningselementer, som altaner og gesimser under tagetagen, kan monteres. Grundet den igangværende udvidelse af Københavns metro og anlæggelsen af en metrostation umiddelbart ved siden af bygningen forventes dette arbejde dog først færdigt i 2018.

Den engelske arkitekt Tony Fretton er født i 1945 og stiftede i 1982 Tony Fretton Architects Ltd. Han blev for alvor bemærket, da han havde tegnet Lisson Gallary i London. Efterfølgende blev han internationalt kendt for enfamiliehuset Red House, som er opført i den historiske del af Chelsea i London. Herhjemme er han kendt for at have tegnet Fuglsang Kunstmuseum på Lolland Falster.

Tony Fretton Architects har indenfor de senere år fået flere og flere opgaver i udlandet. Således arbejder hans tegnestue på færdiggørelse af tre ejendomme i Holland, ligesom han tegner den engelske ambassade i Warszawa. I foråret deltog han i en konkurrence for et nyt hovedsæde for Erste Bank Group i Wien.

Udover en lang række stillinger som underviser ved forskellige internationale arkitektskoler, har Tony Fretton i 2004-2005 været gæsteprofessor på Harvard Design School i Cambrigde, USA og siden 1999 har han været ansat som professor på det Tekniske Universitet i Delft, Holland.

Gennem de senere år har Tony Fretton deltaget i en række arrangementer på Kunstakademiets Arkitektskole. I oktober 2006 var han hovedtaler ved den internationale konference Kompleks Almindelighed. I foråret 2008 deltog han i et symposium, som bl.a. omhandlede Tietgens Ærgrelse.

I september 2010 åbnede den 11. Arkitektur Biennale i Venedig, som regnes for at være verdens mest betydningsfulde udstilling om arkitektur. British Council havde blandt andre udvalgt Tony Fretton til at repræsentere England, og han viste ved den lejlighed tegninger og model af Tiegens Ærgrelse.

Af Tony Fretton om projektet:

En bebyggelse på Tietgens Ærgrelse
I 1894 færdiggjorde finansmanden og bygherren C. F. Tietgen byggeriet af Marmorkirken, der var blevet standset i 1770. Han realiserede en plads med beboelsesejendomme omkring kirken i nybarok stil efter arkitekten Ferdinand Meldahls tegninger.

Bygningerne skulle fuldende Frederiksstaden, som var blevet påbegyndt af Frederik den. 5. i 1749 og tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved og den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der var professor ved det Kongelige Danske Kunstakademi.

Tietgens ambitioner blev dog forplumrede af, at det aldrig lykkedes ham at erhverve det lille område i det nordvestlige hjørne af pladsen, der i dag kendes som Tietgens Ærgrelse. Den dag i dag ses de oprindelige bygninger - Store Kongensgade-bygningernes tomme bagfacader og et lille hus - i en åbning imellem Meldahls nybarokke bygninger, ved siden af et lille ubebygget område, hvor der indtil for nyligt stod en pølsevogn.

Situationen fik med tiden sin egen berettigelse i Københavns historie. Da det blev muligt at bebygge og udvikle grunden og en tilstødende bygning på Tietgens Ærgrelse, var der hverken ønsker om eller mulighed for at rive de oprindelige bygninger ned og færdiggøre pladsen i Meldahls stil.

Da vi tidligere har haft succes med at skabe moderne arkitektur i komplekse, historiske omgivelser, blev vi i Tony Fretton Architects bedt om at komme med et bud på, hvordan Frederiksstaden kan bringes til fuldendelse med en bygning på Tietgens grund, som kan forene de forskellige arkitektoniske stilarter, der omgiver den.

Det stod os klart, at den nye bebyggelse ikke bør være en fritstående bygning, men snarere bør være en del af det sammenhængende bygningsværk, som udgør Marmorkirkens sociale og visuelle kontekst, hvori Marmorkirken selv fremstår som et ikon med sine raffinerede og forfinede materialer, proportioner og centraliserede form.
 
Lejlighedsbebyggelserne udgør det sceniske bagtæppe for kirken. Deres lange facader er i den klassiske stil med pilastre, skiftende niveauer og pavilloner, der fremhæver midter- og endepartier. Denne arkitektoniske stilarts evne til at skabe muligheder ud af tilfældigheder og det uforudseelige gav byerne i det 19. århundredes Europa deres strukturelle sammenhæng og gjorde dem samtidig rare at bo i.

Ved at benytte elementer fra denne stilart har vi kunne tegne en bygning, der viderefører pladsens klassiske former, samtidig med at den tager hensyn til, hvordan vi lever og bor i dag. Den nye bygnings facade ud mod Marmorkirken er af samme størrelse som pavillonen for enden af lejlighedsbebyggelsen overfor, og den er ligesom pavillonen opdelt i tre sektioner af pilastre. Tilsammen udgør de to bygninger et symmetrisk par, der fuldender Meldahls plan ved at danne en ramme om udsynet til kirken fra Store Kongensgade.

Da det er en bygning, der tilhører den moderne tid, må delelementerne være både funktionelle og dekorative. Pilastrene på facaden er bygningens egentlige bærende konstruktion, og imellem dem er der fyldt ud med vinduer for at skaffe rigeligt med dagslys til bygningens indre så vel som til loggiaer, hvor man kan slappe af udendørs.

Den heraf synlige konstruktion og de enkle former skaber sammenhæng til det lille tilstødende hus' blotlagte bindingsværk og geometriske udtryk. Og som en endelig afstemning af Tietgens Ærgrelse med pladsens klassiske form, indrammes Store Kongensgade-bygningernes tomme bagfacader, med alle deres særpræg, af den nye bygning og Meldahls uafsluttede lejlighedskompleks.

Byggeprojektet på Tietgens Ærgrelse går ikke kun i spænd med pladsens visuelle kvaliteter; den afspejler også de sociale aspekter. Benyttelsen af Meldahls lejligheder har med tiden udviklet sig uformelt, så de indeholder både boliger og erhverv. Portrum og gårdrummene i det syd-østlige hjørne af Mehldals bebyggelse er blevet til indgangspartier, haver og cykelholdepladser, og fra bagsiden af bygningerne i Store Kongensgade har man bygget en uformel have ind i taget på det lille hus.

Loggiaerne i den nye bebyggelse viderefører dette sidste tema og bringer de uformelle aktiviteter ind i facaden. En café eller en butik i stueplan med indgang fra Store Kongensgade vender således ud mod Marmorkirken. På første sal indrettes kontorer. Herover vil der være boliger: 2 per etage, en fornem lejlighed mod Marmorkirken og en mere uformel ”loft-lejlighed” mod Store Kongensgade. Øverst oppe etableres en stor penthouselejlighed med udsigt over København.

Hvad med facadens materialer? Meldahls beboelsesejendomme er overraskende nok pudset og ikke beklædt med sten, mens balkonerne er af præfabrikeret elementer i beton, stål- og zink. Til trods for deres udseende hører disse balkoner og facader til den moderne, industrialiserede verden.

Vi har valgt i samme ånd at benytte os af pudsede facader. Overflade og detaljeringsgradgrad vil være fin og vil i udtryk nærme sig være den samme generelle farvetone som den omgivende puds. Tagetagen får en mørk stenbeklædning med en smule marmorering i stil med skiffertaget på Meldahls pavillon overfor samt med lignende, men lysere stenbeklædning på siderne af vinduerne.

Facaderne vil udgøre en nedtonet, forfinet del af pladsen, med et blidt flerfarvet udseende, der afspejler Marmorkirkens og gøres levende af lyset og aktiviteterne fra beboerne og andre, der færdes i ejendommen.

1. juni 2011
Realdania Byg har nu udlejet alle lejemål i ejendommen. Senest er et galleri åbnet i stueetagen. Det er dog stadig vores ønske, at der på sigt etableres en mindre juice- og/eller kaffebar med udeservering.

En del af ejendommen er midlertidig eksproprieret i forbindelse med etablering af Metrocityring. Metroselskabet og Københavns Kommune har derfor pålagt Realdania Byg at etablere et midlertidigt affaldsskur foran husets nord-østlige hjørne, idet der ikke bliver adgang til det affaldsskur, der er integreret i bygningens syd-østlige hjørne. Det midlertidige affaldsskur fjernes i 2018, når Metrostationen er etableret.